Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hærmændene på Helgeland. Skuespil i fire akter - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter loven! Vil du vinde hæderligere kår, så må
du -
HJØRDIS
(tvinger sig).
Nej, Ørnulf, bedre véd jeg, hvad der skikker sig.
Er jeg kun at agte for Gunnars frille, - godt og
vel, så må han hædre sig med dåd, - hædre sig
så højt med dåd, at mine kår ingen skam volder
mig! Og vogt dig nu, Ørnulf; her skilles vore veje,
men våben skal jeg lade bære på dig og dine så
tidt det så kan føje sig, utryg skal du være både på
liv og lemmer, og det skal hver og en som - (med
et hvast blik til KÅRE.) Kåre bonde! Nu ja, Ørnulf tog
sig af din sag, og der er fred mellem os, men ikke
vil jeg råde dig til at komme hjem med det første;
den dræbte har mange hævnere, og let kunde det
hænde sig at - ja, nu har jeg varet dig for faren,
bær så hvad der følger på. Kom, Gunnar, ruste os
må vi nu. En berømmelig dåd har du øvet på
Island, men større dåd må her øves, ifald ikke din -
din frille skal skamme sig over dig og over sig selv!
GUNNAR.
Vær sindig, Hjørdis; usømmeligt er det at te
sig så!
DAGNY
(bedende).
Bliv, fostersøster, - bliv; jeg vil tale min fader
tilrette!
HJØRDIS
(uden at høre på hende).
Hjemad, hjemad! Aldrig blev det mig spået,
at jeg skulde friste livet som en ussel frilleviv; men
skal jeg bære dette liv og denne skændsel, bære det
en eneste dag længere, så må min husbond øve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
