Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hærmændene på Helgeland. Skuespil i fire akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ha, hvilken lyst at sidde som heksekvinde på
hvalens ryg, at ride foran snekken, vække uvejr og
lokke mændene i dybet ved fagre galdrekvad!
DAGNY.
O fy, Hjørdis, hvor kan du tale så!
HJØRDIS.
Kan du kvæde galder, Dagny?
DAGNY
(med afsky).
Jeg!
HJØRDIS.
Ja, jeg tænkte det; hvormed lokked du da Sigurd?
DAGNY.
Skændigt taler du mig til; jeg vil gå!
HJØRDIS
(holder hende tilbage).
Fordi jeg skæmter! Nej, hør kun videre! Tænk
dig, Dagny, at sidde om kvælden her ved lugen og
høre på draugen, der græder i bådhuset; at sidde
og vente og lytte på de døde mænds hjemfærd; thi
her nordpå, her må de forbi. Det er de djærve
mænd, der faldt i strid, de stærke kvinder, der ikke
fristed livet tamt, som du og jeg; i storm og uvejr
suser de gennem luften på sorte heste, med
ringlende bjælder! (slår armene om hende og trykker hende vildt op
til sig.) Ha, tænk dig, Dagny, at fare den sidste færd
på så god en ganger!
DAGNY
(idet hun river sig løs).
Hjørdis, Hjørdis! Slip! Jeg vil ikke høre på dig!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>