Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hærmændene på Helgeland. Skuespil i fire akter - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
SIGURD.
Gunnar tænkte på hende nat og dag, og det
gjorde nok Sigurd med; men begge taug, og på
hende var ikke at mærke, om Gunnar hued hende;
men at hun ej var Sigurd god, det var lettere at
skønne.
HJØRDIS
(åndeløs).
Bliv ved, det beder jeg -!
SIGURD.
Dog, desmere måtte Sigurd tænke på hende;
men det var der ingen som vidste om. Da hændte
det sig en kvæld, at der var drikkelag, og svor da
hin stolte kvinde, at ingen mand skulde eje hende,
uden den, der øved et storværk, som hun nævnte.
Højt slog da Sigurds bryst af fryd; thi han kendte
kraft i sig til at øve dåden; men Gunnar tog ham
i enrum, nævnte om sin elskov; - Sigurd taug med
sin, og gik så til -
HJØRDIS
(udbrydende).
Sigurd, Sigurd! (betvinger sig) Og den saga - er
den sand?
SIGURD.
Det er den. En af os måtte jo vige; Gunnar
var min ven; på anden vis kunde jeg ikke handle.
Således blev du Gunnars viv, og jeg fæsted en anden
kvinde.
HJØRDIS.
Og fik hende kær?
SIGURD.
Jeg lærte at skatte hende; men der er kun én
kvinde, som Sigurd har elsket, og det er den kvinde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
