Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hærmændene på Helgeland. Skuespil i fire akter - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke sagt din saga tilende; hin stolte kvinde, som
du nævnte, - hun har elsket dig igen!
SIGURD
(farer tilbage).
Du!
HJØRDIS
(med fatning).
Ja Sigurd, jeg har elsket dig, det skønner jeg
nu. Du siger jeg var taus og umild mod dig; hvad
kan da en kvinde bedre gøre? Kunde jeg byde min
elskov frem, da var jeg dig lidet værdig. Du tyktes
mig stedse at være den ypperligste af alle mænd;
og så at vide dig som en andens husbond, - det
voldte mig hin bitre ve, som jeg ikke selv forstod!
SIGURD
(rystet).
Et usaligt spind har nornen spundet om os to.
HJØRDIS.
Selv er du skyld deri; stærkt og kækt sømmer
det sig manden at handle. Da jeg satte hint svære
vilkår for den, der skulde vinde mig, da tænkte jeg
forvisst på dig; - og dog kunde du -!
SIGURD.
Jeg kendte Gunnars sjælesot; jeg alene kunde
læge den; - hvad var vel så for mig at vælge
mellem? Og dog, havde jeg vidst det jeg nu véd,
da tør jeg lidet svare for mig selv; thi elskov er så
stærk en magt.
HJØRDIS
(rask).
Nu vel, Sigurd, - et usaligt spil har skilt os
ad i lange år; nu er knuden løst; de tider, som
kommer, skal give os vederlag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>