Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hærmændene på Helgeland. Skuespil i fire akter - Fjerde akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
- det er også bedre så, end om du havde fæstet
mig hernede i livet; end om jeg havde siddet på
din gård for at væve lin og uld og føde dig afkom,
- fy, fy!
SIGURD.
Hold op! Din trolddomskunst har været dig
overmægtig; den har kastet en sjælesot på dig!
(forfærdet.) Ha, se - se! Gunnars gård, - den brænder!
HJØRDIS.
Lad brænde, lad brænde! Skysalen deroppe er
bedre end Gunnars bjælkestue!
SIGURD.
Men Egil, din søn, - de fælder ham!
HJØRDIS.
Lad fældes, - så fældes min skændsel med det
samme!
SIGURD.
Og Gunnar, - de tager din husbonds liv!
HJØRDIS.
Det agter jeg ikke! Bedre husbond skal jeg
hjem inat! Ja, Sigurd, så må det være; her
i landet gror ikke lykken for mig; - den hvide gud
kommer nordover; ham vil jeg ikke stedes til møde
med; de gamle er ikke stærke, som før; - de sover,
de sidder halvt som skygger; - med dem vil vi
strides! Ud af livet, Sigurd; jeg vil sætte dig på
himlens kongestol, og selv vil jeg sidde dig næst!
(Uvejret bryder løs.) Hør, hør, der kommer vort følge!
Kan du se de sorte jagende heste; en for mig og
en for dig! (kaster buen til kinden og skyder.) Så far da den
sidste færd!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>