Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kongs-emnerne. Historisk skuespil i fem akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
BISP NIKOLAS.
Det blaffrer op engang imellem, herre konge;
men længe varer det nok ikke. Jeg har ligget syg
hele vinteren udover.
HÅKON.
Ja, ja, - I har levet et stærkt liv, rigt på
mangen rygtbar gerning.
BISP NIKOLAS
(ryster på hovedet).
Å, der er måde med det; jeg har mangt ugjort
endnu. Den som vidste, om en fik tid til det
altsammen.
HÅKON.
De levende får tage arv efter dem, som går
bort, ærværdige herre; alle vil vi jo det bedste for
land og folk. (vender sig til jarlen.) Et undrer mig højlig;
ingen af vore sysselmænd på Hålogaland er mødt
frem til bryllupet.
SKULE JARL.
Sandt nok; Andres Skjaldarband havde jeg så
sikkert ventet.
HÅKON
(smilende).
Og Vegard Væradal også.
SKULE JARL.
Også Vegard, ja.
HÅKON
(spøgende).
Og jeg håber, I havde taget bedre imod min
gamle ven nu, end for syv år siden på Oslo brygge,
da I stak ham i kinden, så sværdet skar sig selv ud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
