Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kongs-emnerne. Historisk skuespil i fem akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
SKULE JARL.
Den modigste.
BISP NIKOLAS.
Så siger høvdingen. En prest vilde sige, det
er den mest troende, - en vismand, at det er den
kyndigste. Men det er ingen af dem, jarl. Den
lykkeligste mand er den største mand. Den
lykkeligste er det, som gør de største gerninger, han,
hvem tidens krav kommer over ligesom i brynde,
avler tanker, dem han ikke selv fatter, og som peger
for ham på den vej, han ikke selv véd hvor bær
hen, men som han dog går og må gå, til han hører
folket skrige i glæde, og han ser sig om med spilte
øjne og undrer sig og skønner, at han har gjort et
storværk.
SKULE JARL.
Ja, der er dette uryggelig sikre ved Håkon.
RISP NIKOLAS.
Det er det, som Romerne kaldte ingenium.
- Jeg er ikke stiv i latinen forresten; men det
kaldtes ingenium.
SKULE JARL
(først tankefuld, siden i stigende bevægelse).
Håkon skulde være skabt af et andet stof end
jeg? Være af de lykkelige? - Ja, trives ikke
alting for ham? Føjer ikke alting sig til det bedste,
når det gælder ham? Selve bonden mærker det; han
siger, at træerne bær togange frugt, og fuglene ruger
æg togange hver sommer, mens Håkon er konge.
Vermelandsbygden, som han brændte og hærgede,
den står og lyser med tømrede huse igen, og alle
akre svinger tungt for vinden. Det er som blodet
og asken gødsler, der Håkon farer frem i hærfærd;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
