Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kongs-emnerne. Historisk skuespil i fem akter - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HERTUG SKULE.
Jeg har ingen del i dette.
BISP NIKOLAS.
Det er med ordets magt, jeg skal vide at holde
jer. Hvor der er ligfærd i huset, der er den døde
første mand i laget; han kan gøre og lade, hvad
han vil – så langt hans evne strækker. Derfor vil
jeg holde min egen ligtale nu; før i tiden var jeg
altid så ræd for at kong Sverre skulde komme til
at holde den –
HÅKON.
Tal ikke så vildt, herre!
HERTUG SKULE.
I knapper af den dyre stund, I har igen!
HÅKON.
Eders øje er alt sløvt!
BISP NIKOLAS.
Ja, mit syn er sløvt; jeg kan knapt se jer, der
I står; men indeni mig drager mit liv lysende klart
forbi. Jeg ser syner der –; hør og lær, konge! -
Min æt var den mægtigste i landet; mange store
høvdinger gik ud fra den; jeg vilde være den største
af dem alle. Jeg var ikke mere end gut, da jeg
begyndte at hungre efter storværk; jeg tyktes, jeg
umuligt kunde vente til jeg blev voksen; – der
rejste sig konger med mindre ret end jeg, – Magnus
Erlingssøn, Sverre prest –; jeg vilde også være
konge; men høvding først, – det var nødvendigt.
Så skulde slaget stå på Ilevoldene; der var det
førstegang jeg var med. Solen randt, og der gik glitrende
lyn fra tusende blanke våben. Magnus og alle hans
mænd gik frem, som til en leg; jeg alene kendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
