- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Andet bind /
411

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kongs-emnerne. Historisk skuespil i fem akter - Fjerde akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

KONG SKULE.

Forstår sig.

JATGEJR.

Jeg har sjælens blygsel; derfor klæder jeg mig
ikke af, når der er så mange i hallen.

KONG SKULE.

Hm. (Kort ophold.) Sig mig, Jatgejr, hvorledes gik
det til, at du blev skald? Hvem lærte du
skaldskabet af?

JATGEJR.

Skaldskab læres ikke, herre.

KONG SKULE.

Læres det ikke? Hvorledes gik det da til?

JATGEJR.

Jeg fik sorgens gave og så var jeg skald.

KONG SKULE.

Så det er sorgens gave, som skalden trænger?

JATGEJR.

Jeg trængte sorgen; der kan være andre, som
trænger troen eller glæden - eller tvivlen -

KONG SKULE.

Tvivlen også?

JATGEJR.

Ja; men da må den tvivlende være stærk og frisk.

KONG SKULE.

Og hvem kalder du en ufrisk tvivler.

JATGEJR.

Den, som tvivler på sin egen tvivl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:45:40 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/2/0429.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free