- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Andet bind /
449

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kongs-emnerne. Historisk skuespil i fem akter - Femte akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

KONG SKULE.

Alle broer skal brydes af.

PÅL FLIDA.

Gå, og lad alle broer brydes af.

(En af hirdmændene går ud til højre.)

KONG SKULE.

Alle mænd skal samles nede på øren; ikke én
Birkebejner skal sætte sin fod i Nidaros.

PÅL FLIDA.

Vel talt, konge.

KONG SKULE.

Når helgenskrinet er båret ud, skal der blæses
til things. Hæren og bymændene skal kaldes sammen.

PÅL FLIDA
(til en af mændene).

Gå ud og lad lursvenden blæse i gaderne.

(Manden går.)

KONG SKULE
(taler ned til mængden fra vinduet).

Hold fast ved mig, I sørgende og klagende
dernede. Der skal komme fred og lys over landet igen,
ligesom i Håkons første fagre dage, da kornet gav
grøde to gange hver sommer. Hold fast ved mig;
lid på mig og tro på mig; det trænger jeg så
usigeligt. Jeg skal våge og stride for jer; jeg skal bløde
og falde for jer, om det kræves; men svigt mig ikke
og tvivl ikke - ! (højt råb, som afskræk, høres blandt mængden.)
Hvad er det?

EN VILD STEMME.

Gør bod, gør bod!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:45:40 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/2/0467.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free