Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kongs-emnerne. Historisk skuespil i fem akter - Femte akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
PETER.
Ligegodt, om det så sov på alteret! Jeg har
hentet Olafs helligdom ud, - jeg er ikke ræd for
at hente kongsbarnet heller!
FRU RAGNHILD
(råber til SKULE).
Ham er det, du har elsket så højt!
MARGRETE.
Fader, fader! Hvor kunde du glemme alle os
andre for hans skyld!
KONG SKULE.
Han var ren, som et Guds lam, da den angrende
kvinde gav mig ham; - det er troen på mig, som
har gjort ham til den, han nu er.
PETER
(uden at høre på ham).
Barnet må herud! Dræb det, dræb det på
dronningens arm, - det var kong Skules ord i Oslo!
MARGRETE.
Syndigt, syndigt!
PETER.
En helgen kunde tryggelig gøre det, når min
fader har sagt det! Min fader er kongen; thi han
ejer den store kongstanke!
BYMÆNDENE
(banker på porten).
Luk op! Kom ud, du og kirkeraneren, ellers
brænder vi klostret ned!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>