Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brand. Et dramatisk digt i fem akter - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
SØNNEN.
Han gik indover hejen.
BONDEN.
Ja, men jeg skimter ham endnu.
(råber igen.)
Hør, sig mig – kan du mindes, du,
hvor var det vi kom ud af vejen?
BRAND
(inde i tågen).
Ej trænges vejløbs kors for dig; –
du er alt på den brede vej.
BONDEN.
Gud give, at det var så vel,
så sad jeg godt og varmt ikveld.
(han og SØNNEN går østover igen.)
BRAND
(kommer tilsyne højere oppe og lytter ud mod den kant, hvor BONDEN gik).
De famler hjem. Du slappe træl,
sprang i dit bryst en viljes væld,
var ikkun evnen det, som skorted,
jeg skulde vejens møje kortet;
på dødstræt ryg, med foden såret,
jeg skulde glad og let dig båret; –
men hjælp er gavnløs for en mand,
som ikke vil, hvad ej han kan.
(går længere frem.)
Hm; livet, livet; det er svært,
hvor livet er de godtfolk kært!
Hver skrælling lægger slig en magt
på livet, som om verdens frelse,
al menneskenes sjælehelse,
var på hans skrale skuldre lagt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
