- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Tredje bind /
136

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brand. Et dramatisk digt i fem akter - Fjerde akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

BRAND
(trykker hende til sig og slipper hende atter).

Barn, tænd lys; det er dit virke!

AGNES
(smiler sørgmodigt).

Byg så du din store kirke; –
o, men få den rejst før våren!

(går.)

BRAND
(ser efter hende).

Villig, villig midt i vånden,
villig midt i martrens ild;
svigter evnen, segner ånden,
sker det, skønt hun offret vil.
Herre, lægg din styrke til; –
og fra mig tag hvervets kalk,
bittrest kalk, at måtte skikke
lovens grumme høg og falk
over hende for at drikke
hjertets fulde varme flod.
Jeg har kræfter, jeg har mod;
læss på mig din vægt for tvende, –
vær barmhjertig blot mod hende!

(Det banker på gangdøren. FOGDEN kommer ind.)

FOGDEN.

Her gæster Dem en slagen mand.

BRAND.

En slagen mand?

FOGDEN.

        Som slig jeg kommer.
De husker sagtens, da isommer
jeg vilde drive Dem fra land,
jeg spade Dem just ej det bedste
af krigens udfald mellem os –

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:29:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/3/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free