Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brand. Et dramatisk digt i fem akter - Fjerde akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
FOGDEN.
Ja, den var væk.
Se, derfor må jeg rentud sige,
at kirkens rivning er umulig; –
det var en skammelig, en grulig
barbarisk handling uden lige!
Og midlerne, – hvor får vi dem?
Tror De, at her man er så ødsel,
at lokke udgiftsposter frem
ved ufuldbårne forslags fødsel,
når med en lille smule skøtsel
man såvidt støtte kan det gamle,
at det i vor tid ej vil ramle?
Men gå De ud og spejd i lejren, –
jeg blir dog den, som vinder sejren.
BRAND.
Jeg agter ej at presse ud
en hvid til husly for min Gud.
Af egne midler vil jeg bygge; –
min arv, alt mit til sidste skærv
skal gives ud til dette hverv.
Nu, foged, er De end så djerv,
at mene, De kan tanken rygge?
FOGDEN
(med foldede hænder).
Jeg står som falden ned fra skyerne!
Sligt spørges knapt engang fra byerne; –
og her i bygden, – her hos os,
hvor pungens lukning længst var lov
mod hvert et trængende behov, –
her åbner De en rundheds fos,
som risler, blinker, sprøjter, skummer –.
Nej, Brand, som sagt, jeg rent forstummer!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
