Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brand. Et dramatisk digt i fem akter - Femte akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den som kunde, den som kunde
kaste glemsel om sig, skjule
hodet i et vilddyrs hule!
FOGDEN
(kommer i fuld uniform og hilser strålende fornøjet).
Nu har vi da den store dag,
sabbaten efter ugens seks;
nu firer vi vort sejl tildæks,
og hejser højt vort søndagsflag,
og går for strømmen lunt og småt
og ser at alt er såre godt!
Til lykke, ædle store mand,
hvis ry snart bæres vidt om land!
Til lykke; jeg er ganske rørt,
og dog uhyre glad tillige!
Men De – ?
BRAND.
Jeg er som strubesnørt!
FOGDEN.
Ej, den fornemmelse må vige.
Nu må De præke, så det dundrer; –
mål hjorden skæppen fuld tilrands.
Der er jo slig en resonans,
at alle, jeg har talt med, undrer
sig højlig –
BRAND.
Så?
FOGDEN.
Ja selve provsten
har undret sig og højlig rost den.
Og hvilken ædel stil i værket!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
