Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peer Gynt. Et dramatisk digt i fem akter - Anden akt - Dovregubbens kongshal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
PEER GYNT.
Noget ustyggelig stygt.
Med kloven slår en bjeldeko et tarmestrængt spil.
I stuthoser tripper en purke dertil.
HOFTROLDENE.
Æd ham!
DOVREGUBBEN.
Husk, han har menneskesanser!
TROLDJOMFRUER.
Hu, riv af ham både øre og øje!
DEN GRØNKLÆDTE,
(grædende).
Huhu! Sligt må vi høre og døje,
når jeg og søster min spiller og danser!
PEER GYNT.
Åhå; var det dig? Lidt spøg i gildet,
det véd du, er aldrig så ilde ment.
DEN GRØNKLÆDTE.
Tør du bande på det?
PEER GYNT.
Både dansen og spillet
var, katten klore mig, rigtig pent.
DOVREGUBBEN.
Det er underligt med den menneskeart;
den hænger i så mærkværdigt længe.
Får den i dyst med os en flænge,
sætter den vel ar, men den heles snart.
Min svigersøn er nu så føjelig som nogen;
villig har han kastet kristenmands-brogen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
