Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peer Gynt. Et dramatisk digt i fem akter - Tredje akt - Udenfor en nybyggerhytte i skogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
PEER GYNT.
Solvejg, du vene, –
for at komme til mig?
SOLVEJG.
Ja, til dig alene;
du får være mig alt, både ven og trøster.
(i gråd.)
Værst var det at slippe min lille syster; –
men endda værre at skilles fra faer;
men værst ifra den, som ved brystet mig bar; –
nej, Gud forlade mig, værst får jeg kalde
den sorg at skilles fra dem alle, – alle!
PEER GYNT.
Og kender du dommen, som blev læst ivår?
den skiller mig både ved arv og gård.
SOLVEJG.
Mener du vel at for arv og eje
jeg skilte mig fra alle de kæres veje?
PEER GYNT.
Og véd du forliget? Udenfor skogen
tør de fakke mig frit, om jeg træffes af nogen.
SOLVEJG.
På skier har jeg rendt; jeg har spurgt mig frem;
de fritted, hvor jeg skulde; jeg svarte: jeg skal hjem.
PEER GYNT.
Så væk med både spiger og planker!
Nu trænges ingen stængsel mod nissebuktanker.
Tør du gå ind for at leve med skytten,
så véd jeg der kommer vigsel over hytten.
Solvejg! Lad mig se på dig! Ikke for nær!
Bare se på dig! Nej, hvor du er lys og skær!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
