Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peer Gynt. Et dramatisk digt i fem akter - Fjerde akt - Måneskinsnat. Palmelund udenfor ANTIRAS telt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Måneskinsnat. Palmelund udenfor ANITRAS telt.)
(PEER GYNT med en arabisk luth i hånden sidder under et træ. Hans
skæg og hår er studset; han ser betydeligt yngre ud.)
PEER GYNT
(spiller og synger).
Jeg stængte for mit Paradis
og tog dets nøgle med.
Det bar tilhavs for nordlig bris,
mens skønne kvinder sit forlis
på havsens strand begræd.
Mod syd, mod syd skar kølens flugt
de salte strømmes vand.
Hvor palmen svajer stolt og smukt,
i krans om oceanets bugt,
jeg stak mit skib i brand.
Ombord jeg steg på slettens skib,
et skib på fire ben.
Det skummed under piskens hieb; -
jeg er en flygtig fugl; o, grib, -
jeg kviddrer på en gren!
Anitra, du er palmens most;
det må jeg sande nu!
Ja, selv Angoragedens ost
er neppe halvt så sød en kost,
Anitra, ak, som du!
(hænger luthen over Skuldren og kommer nærmere.)
Stilhed! Mon den fagre lytter?
Har hun hørt mit lille digt?
Mon hun bag gardinet glytter,
udrappert af slør og sligt? –
Hys! Det klang jo, som om korken
voldsomt af en flaske sprang!
Nu igen! Og end en gang!
Er det elskovssuk? Nej, sang; – –
nej, det er en hørbar snorken. –
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
