Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peer Gynt. Et dramatisk digt i fem akter - Femte akt - Bakke med et udtørret elveleje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
EN ALDRENDE.
Han foer over havet til et fremmed land;
der gik det ham ilde, som en vel kunde tænkt; –
nu er han for mange år siden hængt.
PEER GYNT.
Hængt? Se, se! Det var det, jeg vidste;
salig Peer Gynt blev sig selv til det sidste.
(hilser.)
Farvel, - og mangfoldig tak for idag!
(går nogle skridt, men standser igen.)
I glade gutter, I væne kvinder, –
vil I høre en skrøne til vederlag?
FLERE.
Ja, kan du nogen?
FEER GYNT.
Der er intet til hinder. –
(kommer nærmere; der glider ligesom en fremmed mine over ham.)
I San Franzisco jeg grov efter guld.
Hele byen var af gøglere fuld.
En kunde gnide på fiol med tæerne;
en anden kunde danse spansk halling på knæerne:
en tredje, hørte jeg, gjorde vers
mens hans hjerneskal blev boret igennem påtvers.
Til gøgler-stævnet kom også fanden; –
vilde prøve sin lykke, som så mangen anden.
Hans fag var det: på en skuffende vis
at kunne grynte som en virkelig gris.
Hans personlighed trak, skønt han ej var kendt.
Huset var fuldt og forventningen spændt.
Frem trådte han i kappe med svajende fliger;
man muss sich drappiren, som tyskeren siger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
