Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De unges forbund. Lystspil i fem akter - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
STENSGÅRD.
Å, engang, - jeg erindrer ikke; for flere år
siden.
FJELDBO.
Der har været oprør etsteds i Europa, og så har
du spist tungt til aften og læst aviser ovenpå.
STENSGÅRD.
Den samme isnen, den samme rislen nedad
ryggen har jeg følt ikveld. Ja, jeg skal gøre
fyldest for mig. Jeg vil være røsten -
FJELDBO.
Hør, kære Stensgård, du skal standse og tænke
dig om. Du vil være røsten, siger du. Godt! Men
hvor vil du være røsten? Her i fogderiet? Eller,
hvis det kommer højt, her i amtet! Og hvem skal
være genlyden, der slår, så stormen vækkes? Jo,
folk, som proprietær Monsen og bogtrykker Aslaksen
og det fedryggede geni, herr Bastian. Og istedet
for de flygtende kejsere og konger vil vi få se
gårdbruger Lundestad, som løber efter sin
storthingsfuldmagt. Hvad blir så det hele? Det blir, hvad
syntes først i drømmen, - spidsborgere i blæst.
STENSGÅRD.
I den nærmeste nærhed, ja! Men ingen véd,
hvor langt et uvejr slår.
FJELDBO.
Sniksnak med dig og dit uvejr! Og når så
dertil kommer, at du, blind og besnakket og
forlokket, som du er, vender dine våben netop mod
det hæderlige og det dygtige iblandt os -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>