- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Fjerde bind /
66

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De unges forbund. Lystspil i fem akter - Anden akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

STENSGÅRD.

Ved hjælp af mig selv tænker jeg at nå det!
Det vil komme og det skal komme; men ganske af
sig selv. Nå, det har forresten lange udsigter; -
lad det kun! Indtil da vil jeg leve og nyde her i
skønhed og solskin -

FJELDBO.

Her?

STENSGÅRD.

Ja, her! Her er fine sæder; her er ynde over
tilværelsen; her er gulvet lagt ligesom blot til at
trædes på af lakerte støvler; her er lænestolene dybe,
og damerne sidder smukt i dem; her går samtalen
let og elegant, som en kasteleg; her plumper ingen
råhed ind og gør selskabet stille. Å, Fjeldbo, -
her først føler jeg hvad fornemhed er. Ja, vi har
dog virkelig vor adel; en liden kreds; en adel i
dannelse; og den vil jeg tilhøre. Føler du ikke selv,
at man luttres her? At rigdommen her er af et
andet slags? Når jeg tænker på Monsens rigdom,
så forestiller jeg mig den i skikkelse af store bunker
fedtede papirsedler, af ølsmudsede panteobligationer;
- men her, her er det metal, skinnende sølv! Og
med menneskene er det ligedan. Kammerherren, -
hvilken prægtig, fin gammel gubbe!

FJELDBO.

Det er han.

STENSGÅRD.

Og sønnen, - djerv, ligefrem, dygtig!

FJELDBO.

Ganske visst.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:46:20 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/4/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free