Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De unges forbund. Lystspil i fem akter - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
KAMMERHERREN.
Så vidt er det altså kommet! Sligt vover man
at byde mig i mit eget hus!
FJELDBO.
Stensgård vover det; ingen anden.
KAMMERHERREN.
Han idag; andre imorgen.
FJELDBO.
Lad dem komme; jeg skal tage stødet af; jeg
skal gå gennem ild og vand for Dem - !
KAMMERHERREN.
Ja, De, som er skyld i det hele! - Hm; den
Stensgård, det er dog den mest uforskammede slyngel,
jeg har kendt! Og dog, alligevel, - hvad pokker er
det? Han har noget ved sig, som jeg synes om.
FJELDBO.
Der er muligheder i ham -
KAMMERHERREN.
Der er åbenhjertighed i ham, herr værkslæge!
Han går ikke og spiller bag ens ryg, som såmange
andre; han - han!
FJELDBO.
Det er ikke værd at strides om. Blot fast, herr
kammerherre; nej, og atter nej til Stensgård -
KAMMERHERREN.
Å, behold Deres råd for Dem selv! De kan
stole på, at hverken han eller nogen anden -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>