Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte - På sangertog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men, tro mig, som der han sidder
og undres og stirrer ud
over de tonende vidder, –
han er ikke langt fra Gud.
Han skønner ej togets tanke,
véd ej, hvad slig færd har voldt, –
men kender nok blodet banke
i veksling, snart varmt, snart koldt.
Han letter sig fra sin tue
derborte på næssets knat;
og sangeren svinger sin hue,
og Strilen tar til sin hat.
Gennem leden, skaldet og nøgen,
vi stryger på rullinger blå;
han sidder og ser efter røgen
så langt, som øjet kan nå.
Vi flyver med flagrende faner,
vi synger os fuglefri;
han sidder igen og aner:
nu strøg noget stort forbi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
