Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte - Troens grund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Så var det naturligt man næsten led;
man var jo selv på en måde med.
I sofaen, ret under lampens skærm,
sad en aldrende frue, frejdig og ferm.
Til hende var vendt de flestes røster;
enhver vilde være den bedste trøster.
Og damerne yttred med suk og støn
sin angst for fruens eneste søn.
Jeg ser hende endnu, hvor trygt hun nikker,
og smiler og siger: for ham er jeg sikker!
Hvor vakker hun var, den sølvgrå kvinde
med grundmuret tro i syn og sinde.
Det risled mig varmt gennem marg og blod;
det satte stål i mit slappe mod.
"Dit folk er ej dødt, om end det blunder; –
det lever i kvinde-troens vidunder!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
