Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cæsars frafald. Skuespil i fem akter - Fjerde akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
STALDMESTEREN SINTULA.
Hvoraf véd du, at jeg er dig hengiven, herre?
CÆSAR JULIAN
(peger på papirrullen).
Her kan jeg læse mig det til; der står, at du
skal forlade mig.
STALDMESTEREN SINTULA.
Jeg, herre ?
CÆSAR JULIAN.
Kejseren opløser Galler-hæren, Sintula!
STALDMESTEREN SINTULA.
Opløser - ?
CÆSAR JULIAN.
Ja, hvad er det andet end en opløsning?
Kejseren trænger til at forstærke sig, både i
Donauegnen og imod Perserne. Vore bataviske og æruliske
hjælpetropper skal afgå i al skynding for at kunne
stå i Asien til foråret.
STALDMESTEREN SINTULA.
Men dette er jo umulige ting, herre! Du har
jo højtideligt tilsvoret netop disse vore bundsforvandte,
at de på ingen vis må bruges hinsides Alperne.
CÆSAR JULIAN.
Just det, Sintula! Kejseren skriver, at jeg gav
hint tilsagn i overilelse og uden hans samtykke. Det
har jeg rigtignok aldrig vidst; men således står det.
Jeg skal tvinges til at bryde mit ord, vanære mig i
hærens øjne, vende barbarernes utøjlede harm,
kanske deres dødbringende våben, imod mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>