Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cæsars frafald. Skuespil i fem akter - Femte akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
RIDDEREN SALLUST.
Herre, du er jo selv så vidt forfremmet i
visdom, at du -
CÆSAR JULIAN.
Sandt, sandt; men jeg gad dog gerne høre visse
andres mening. Ikke fordi jeg vakler. Tro ikke det!
Og heller ikke finder jeg, at vi har nogen grund til
at mistvile om et heldigt udfald. Thi hine
varslende hændelser bør ingenlunde afskrække os. At
jeg beholdt håndtaget igen, da mit skjold brast under
kamplegene, det tykkes mig med fuld føje at kunne
udlægges således, at det skal lykkes mig at beholde,
hvad min hånd har fattet tag i. Og når jeg,
svingende mig op på min hest, rev til jorden den mand,
der hjalp mig i sadlen, så synes det, som om dette
bebuder et brat fald for Konstanzios, hvem jeg skylder
min ophøjelse. Hvorom alting er, min Sallust, så
agter jeg at affatte et skrift, som hel tydeligen skal
retfærdiggøre, at -
RIDDEREN SALLUST.
Såre vel, nådige herre; men soldaterne er
utålmodige; de ønsker at se dig og høre sin skæbne af
din egen mund.
CÆSAR JULIAN.
Gå, gå, og stil dem tilfreds; - sig dem, at
Cæsar snart skal vise sig.
RIDDEREN SALLUST.
Herre, det er ikke Cæsar, det er kejseren selv,
de vil se.
CÆSAR JULIAN.
Kejseren kommer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
