- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Femte bind /
246

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kejser Julian. Skuespil i fem akter - Første akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ækkelhed her. Er du ikke skatmester? Hvorledes
har du kunnet give efter for hans ublu fordringer?

SKATMESTEREN URSULOS.

Er det en brøde, at jeg har været min herres
tjener?

KEJSER JULIAN.

Jeg bruger ikke deslige overdådige tjenere. Alle
hine frække halvmænd skal jages ud af palatset; og
alle kokke og gøglere og dansere ligervis. En
sømmelig tarvelighed skal indføres igen.

(til THEMISTEOS og MAMERTINOS.)

I, mine venner, skal gå mig tilhånde i dette. -
Og du, Nevita, hvem jeg, for at du kan træde op
med des større anseelse, giver en hærførers
værdighed, - dig overdrager jeg at undersøge, hvorledes
statens embeder er blevne forvaltede under min
forgænger, og især i de senere år. Du kan tilkalde
bekvemme mænd, hvem du vil, til at dømme med
dig i disse sager.

(til de ældre hofmænd og rådsherrer.)

Jeg har ingen brug for jer. Da min begrædte
frænde på sit dødsleje indsatte mig til sin arving,
så gav han mig også i arv den retfærdighed, som
hans lange svaghedstilstand havde hindret ham selv
fra at udøve. Gå hjem; og når I har gjort rede og
rigtighed for eder, da kan I drage, hvorhen I lyster.

SKATMESTEREN URSULOS.

Gud, Herren, opholde og skærme dig, min kejser!

(Han bøjer sig og går ud i baggrunden sammen med de ældre. NEVITA,
THEMISTEOS og MAMERTINOS samt alle de unge samler sig om kejseren.)

HÆRFØREREN NEVITA.

Min ophøjede hersker, hvorledes skal jeg tilfulde
takke dig for det tegn på din nåde, som du nys -

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:30:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/5/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free