Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kejser Julian. Skuespil i fem akter - Første akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
KEJSER JULIAN.
Jeg beder dig: nær ikke deslige tanker, Gæsarios!
Du må ikke tro dette. Hvad kan jeg for, at alle
hine anklagede mænd er kristne? Viser ikke det
kun, at de kristne har forståt at tilrane sig alle
indbringende embeder? Men tør kejseren tillade, at
rigets vigtigste embeder forvaltes slet?
(til de øvrige.)
I mener dog vel ikke, at det er eders tro, som
har optændt mig til harm imod de uredelige? Jeg
kalder alle guder til vidne på, at jeg ikke vil, man
skal fare frem imod eder kristne uden efter lov og
dom, og heller ikke, at man overhovedet skal tilføje
eder noget ondt. I, eller i alt fald mange af eder,
er jo dog fromme, eftersom jo også I tilbeder den
herre, der er almægtig og som hersker over hele
den synlige verden. - O, min Cæsarios, er det
ikke ham, hvem også jeg tilbeder, kun under andre
navne?
LIVLÆGEN GÆSARIOS.
Forund mig, nådigste herre -
KEJSER JULIAN.
For øvrigt er det min agt at vise mildhed, hvor
sådant sømmeligen kan ske. Hvad Hekebolios angår,
så må ikke hans lønlige fiender indbilde sig, at de
skal få lov til at skade ham med angivelser eller
med andet slags lumpne rænker.
SKRIFTLÆREREN HEKEBOLIOS.
Min kejser! Mit skjold og mit værn!
KEJSER JULIAN.
Heller ikke vil jeg, at man ubarmhjertigt skal
tage brødet fra alle ringere hoftjenere. Jeg tænker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
