Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kejser Julian. Skuespil i fem akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for så ophøjet en guddom fritage hendes tjenere for
at gøres til genstande for spot? Jeg tilråber hine
dumdristige mennesker: er I barbarer, eftersom I
ikke véd, hvem Kybele er? Skal jeg være nødt til
alvorligen at minde eder om, at dengang det romerske
herredømme truedes så hårdt af hin puniske
feltherre, hvis grav jeg for ikke lang tid siden har set
i Libyssa, - da gav den kumæiske Sibylle det råd
at tage Kybeles billedstøtte ud af templet i Pessinos
og føre det til Rom? Hvad nu presternes levemåde
vedkommer, da har nogle opholdt sig over, at det
er bleven dem forbudt at spise rødder og alt, hvad
der gror langs henad jorden, medens det tillades dem
at nyde urter og frugter, som har sin vækst i højden.
O, I højst vankundige, - jeg ynker eder, at I ikke
fatter dette! Kan da menneskets ånd nære sig af
det, der kryber langs jorden? Lever ikke sjælen af
alt det, som higer opad imod himlen og imod solen?
Disse ting vil jeg ikke vidtløftigere omtale idag.
Hvad mere derom er at sige, det vil I erfare af et
skrift, som jeg arbejder på i mine vågeride nætter,
og som jeg håber om føje tid skal blive forelæst
både i læresalene og på torvene.
(han rejser sig.)
Og hermed, mine venner, hvis ingen har noget
yderligere at foredrage -
EN BORGER
(trænger sig frem).
O, nådigste kejser, lad mig ikke gå uhørt!
KEJSER JULIAN
(sætter sig alter).
Visst ikke, min ven! Hvem er du?
BORGEREN.
Jeg er kornhandleren Medon. O, herre, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>