Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kejser Julian. Skuespil i fem akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hædret ved purpurkåben uden at eje purpurets magt.
- Gå; og kom igen efter støvlerne imorgen!
(Kornhandleren MEDON går slukøret bort under borgernes latter;
hofmændene, talerne, digterne samt de øvrige klapper i hænderne og
tilråber kejseren bifald.)
EN ANDEN BORGER
(træder frem af hoben).
Priset være kejserens retfærdighed! O, hvor
denne nidske kornpuger har fortjent at straffes
således! O, hør mig og lad din nåde -
KEJSER JULIAN.
Aha; jeg synes, jeg kender dit ansigt. Var ikke
du en af dem, som råbte foran min vogn, da jeg
drog ind i staden?
BORGEREN.
Jeg var en af de ivrigste råbere, uforlignelige
kejser! Jeg er skatteopkræveren Malkos. Ak, tag
dig af mig! Jeg fører en retstrætte med et ondt og
gærrigt menneske -
KEJSER JULIAN.
Og derom kommer du til mig? Gives her ikke
dommere -?
SKATTEOPKRÆVEREN MALKOS.
Sagen er noget indviklet, høje kejser! Den
drejer sig om en mark, som jeg har givet hin onde
mand i forpagtning og som jeg for syv år siden
lagde mig til, da en del af Apostel-kirkens jordegods
blev solgt.
KEJSER JULIAN.
Se, se; kirkegods altså?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>