Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kejser Julian. Skuespil i fem akter - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
TALEREN LIBANIOS.
Det er altså, hvad vi frygtede; det er en straf -
KEJSER JULIAN.
Hør mig, Libanios! Hvorledes kom jeg hid?
Med fortrøstning til denne stads indbyggere.
Antiokia, som sol-kongen særligt har kåret til sit
sæde, skulde hjælpe mig at gøre god igen al den
uret og utaknemmelighed, som så længe har været
øvet imod de udødelige. Men hvorledes har I mødt
mig? Nogle med trods, andre med lunkenhed. Hvad
må jeg ikke opleve her? Driver ikke hin
Kappadokier, Gregor fra Nazianz, endnu omkring i staden
og ophidser de uvidende Galilæere med sine forvovne
taler? Er der ikke opståt en digter iblandt dem -
en viss Apollinaris - som øger deres vildfarelser lige
til afsind med sine vilde sange?
Og hvad må jeg ikke erfare andetsteds fra?
Har man ikke i Cæsaræa gjort alvor af sin trusel!
Brudt Fortunas tempel ned! O, skam og skændsel!
Hvor var gudindens dyrkere imens? Mon de
forhindrede det? Nej, de lod det roligt ske, Libanios,
skønt de burde have ofret livet for at forsvare
helligdommen.
Men vent, vent! Galilæerne i Cæsaræa skal
bøde med sit blod og hele staden skal gå op i
ildsluer, så snart jeg får tiden nogenlunde til min
rådighed.
TALEREN LIBANIOS.
Herre og ven, - hvis du vilde tillade mig -
KEJSER JULIAN.
Tillad mig først. Ja, sig selv, om jeg bør tåle
dette? Sig om min nidkærhed kan bære over med
deslige forhånelser imod de guddommelige, der stiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
