Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kejser Julian. Skuespil i fem akter - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
KEJSER JULIAN.
Du talte med en viss bitterhed om, at jeg havde
skænket Themisteos og Mamertinos meget. Men
fratog jeg dem ikke også noget? Fratog jeg dem ikke
min daglige omgang? Dig agter jeg at skænke noget
mere end hine.
TALEREN LIBANIOS.
Ak, hvad siger du, min ophøjede broder!
KEJSER JULIAN.
Jeg agter ikke at skænke dig guld eller sølv.
Så tåbelig var jeg kun i den første tid, indtil jeg
så, hvorledes man stimled sammen om mig, lig
tørstige høstfolk om en kilde, alle puffende og stødende
hverandre, alle fremrækkende den hule hånd for at
få den fyldt først og få den fyldt højest til randen.
Jeg er bleven klogere siden. Navnlig tror jeg det
må siges, at visdommens gudinde ikke har unddraget
mig sin bistand ved de handlinger, jeg har foretaget
til denne stads bedste.
TALEREN LIBANIOS.
Visselig, visselig!
KEJSER JULIAN.
Derfor overdrager jeg dig, o min Libanios, at
forfatte en lovtale over mig.
TALEREN LIBANIOS.
Ah, hvilken hæder - !
KEJSER JULIAN.
Du skal affatte den med særligt øjemærke på
de velgerninger, hvorfor Antiokias borgere skylder
mig taknemmelighed, Jeg håber du vil affatte den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
