Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kejser Julian. Skuespil i fem akter - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mand af tvilsom tro. Ja, da urolighederne brød ud
i Arethusa, flygted han endog af staden. Men se, -
neppe havde han i sit skjul erfaret, at de rasende
mennesker hævnede biskoppens flugt på skyldløse
brødre, førend han frivillig vendte tilbage. Og
hvorledes bar han ikke de pinsler, som forfærdede hans
bødler selv således, at de, for at kunne trække sig
med et slags ære tilbage, tilbød at slippe ham imod
at betale en yderst ringe sum? Var ikke hans svar:
nej, - og nej, og atter nej? Gud Herren var hos
ham. Han hverken døde eller gav efter. Hans
ansigt viste hverken forfærdelse eller utålmodighed.
I træet, hvor han hang, priste han sig lykkelig, fordi
han var løftet nogle trin nærmere imod himlen, mens
de andre, som han sagde, kravlede om på den
flade jord.
LÆREREN KYRILLOS.
Der må være sket et under med denne
standhaftige olding. Havde du, ligesom jeg, hørt skrigene
fra fængslet den dag i sommer, da Hilarion og de
andre pintes - ! De ligned ingen andre skrig, -
ufrivilligt, brølende, blandende sig med hvislende
lyd, hver gang jernet, hvidglødende, grov sig ind i
det flåede kød.
SALMEDIGTEREN APOLLINARIS.
O, Kyrillos, glemmer du sangen, som løste
skrigene af? Sang ikke Hilarion i døden? Sang
ikke hin heltemodige kappadokiske dreng, indtil han
udgav sin ånd under pinernes hænder? Sang ikke
Agathon, dette barns broder, indtil en afmagt betog
ham og han vågned op i vanvid?
Sandelig siger jeg eder, så længe sangen runger
over vor nød, så længe skal ikke Satan sejre!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
