- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Femte bind /
348

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kejser Julian. Skuespil i fem akter - Tredje akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


EN TREDJE MAND.

Vi havde det bedre her under Chi og Kappa!

KEJSER JULIAN.

Ej, I frække skrålere! I med eders Chi og
Kappa! I tror kanske ikke jeg véd, hvem I mener
med Chi og Kappa? Ho-ho, jeg véd det godt. Det
er jo blevet et gængs ord iblandt jer. I mener
Kristus og Konstanzios. Men hines herredømme er forbi,
og jeg skal vel hitte på midler til at bøje den trods
og den utaknemmelighed, som I viser både imod
guderne og imod mig. I opholder eder over, at jeg
yder guderne de skyldige ofre. I spotter med, at
jeg ifører mig en tarvelig klædning, og lader mit
skæg gro uklippet. Ja, dette skæg er eder ret en
torn i øjet! I kalder det, uden al ærbødighed, et
bukkeskæg. Men jeg siger eder, I dårer, at det er
et vismands-skæg. Ja, jeg skammer mig ikke ved
at lade eder vide, at dette skæg huser utøj, ligervis
som vidjekrattet huser vildt, - og dog bærer jeg
dette mit forhånede skæg med større ære, end I
eders glatragede hager!

HÅRSKÆREREN EUNAPIOS
(halvlydt).

Dårligt talt; højst urimeligt!

KEJSER JULIAN.

Men tror I, jeg lader disse spotterier gå hen
uden at svare? Nej, nej, I skal få andet at vide.
Vent kun; I skal høre fra mig snarere end I tænker.
Jeg udarbejder i denne tid et skrift, som heder
"Skæg-haderen". Og véd I, hvem dette skrift er
rettet imod? Det er rettet imod eder, I Antiokias
borgere, - ja, imod eder, hvem jeg i skriftet kalder
"de uvidende hunde". Der skal I få mine grunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:30:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/5/0360.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free