Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kejser Julian. Skuespil i fem akter - Fjerde akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
KRIGSØVERSTEN JOVIAN.
Jeg véd det, herre; - men vore forfædre var
det ikke givet at vandre i sandhedens lys.
KEJSER JULIAN
(med et langt blik på ham).
Ah, Jovian! -
Sig mig, - igår aftes, da jeg tog varsler for
den kommende nat, da trådte du til og bragte mig
et budskab, just som jeg med renselses-vand skylled
blodet af mine hænder.
KRIGSØVERSTEN JOVIAN.
Ja, min kejser!
KEJSER JULIAN.
Ilfærdig, som jeg var, kom jeg til at stænke
nogle vanddråber på din kappe. Da veg du hvast
et skridt tilbage og ry sted vandet af, som om .
kappen var bleven besudlet.
KRIGSØVERSTEN JOVIAN.
Min kejser, - det undgik dig altså ikke?
KEJSER JULIAN.
Var det din tanke, at det skulde undgåt mig?
KRIGSØVERSTEN JOVIAN.
Ja, herre; thi det var en sag imellem mig og
den eneste sande Gud.
KEJSER JULIAN.
Galilæer!
KRIGSØVERSTEN JOVIAN.
Herre, du selv skikked mig til Jerusalem, og
jeg var vidne til alt, hvad der gik for sig. Meget
har jeg grublet siden den tid; jeg har læst i de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
