- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Femte bind /
410

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kejser Julian. Skuespil i fem akter - Fjerde akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


KEJSER JULIAN.

I Frygien altså? Alexandros skriver om
løndomsfulde ting, der forberedes i Frygien. Det er
engang bleven forudsagt, at Galilæeren skal komme
igen -

Brænd skibene, Nevita!

HÆRFØREREN NEVITA.

Herre, er det din faste ufravigelige vilje -?

KEJSER JULIAN.

Brænd dem! Nøl ikke. Der truer os lønlige
farer bagved.

(til en af høvedsmændene.)

Giv nøje agt på denne fremmede. Han skal
tjene os til vejviser. Kvæg ham med spise og
drikke, og lad ham hvile godt ud.

KRIGSØVERSTEN JOVIAN.

Min kejser, jeg bønfalder dig, - byg ikke for
sikkert på en slig overløbers udsagn.

KEJSER JULIAN.

Aha, - du tykkes rystet, min galilæiske
rådgiver! Alt dette er nok ikke efter dit sind. Kanske
véd du mere, end du skøtter om at sige.

Gå, Nevita, - og brænd skibene!

(HÆRFØREREN NEVITA bøjer sig og går ud til venstre. Høvedsmanden
fører PERSEREN bort mellem teltene.)

KEJSER JULIAN.

Forrædere i min egen lejr! Vent, vent, - jeg
skal vel komme tilbunds i disse underfundigheder.

Hæren skal bryde op! Gå, Jovian, og sørg for,
at fortroppen rykker ud inden en time. Perseren
kender vejen. Gå!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:30:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/5/0422.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free