Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kejser Julian. Skuespil i fem akter - Femte akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
KEJSER JULIAN
(følger dem med øjnene).
Galilæerne synger altid. Sange om død og sår
og smerte. Hine kvinder, jeg tog med som
sygeplejersker, - de har gjort os mere skade end gavn.
De har lært soldaterne sælsomme sange, hvilke jeg
ikke før har hørt.
Dog vil jeg ikke herefter straffe nogen for sligt.
Det leder kun til des større forvildelse. Véd du,
Priskos, hvad der hændte med de opsætsige, som
nys nægtede at vise de kejserlige billeder den
skyldige ærefrygt?
VISDOMSLÆREREN PRISKOS.
Nys, herre?
KEJSER JULIAN.
Da jeg, for at indgyde ligesindede en gavnlig
skræk, vilde lade nogle af disse mennesker aflive, så
trådte den ældste frem og bad, under høje glædesråb,
om at måtte få lov til at dø først. - Ser du, Priskos,
- da jeg igår erfoer dette -
VISDOMSLÆREREN PRISKOS.
Igår! O herre, du fejler. Dette er sked for firti
dage siden.
KEJSER JULIAN.
Så længe? Ja, ja, ja! Hebræerne måtte vandre
firti år i ørken. Alle de gamle måtte uddø. Der
måtte vokse op en ny slægt; men den - mærk jer
det - den slap ind i det land, som var dem alle
lovet.
HUSMESTEREN EUTHERIOS.
Det er højt på dagen, herre; - vil du ikke
tænke på måltidet?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
