Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kejser Julian. Skuespil i fem akter - Femte akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
LIVLÆGEN ORIBASES.
Den store Konstantin?
KEJSER JULIAN.
Ja, I de sidste nætter har jeg ikke havt ro for
denne skygge. Han kommer lidt efter midnat og går
ikke bort før henimod morgenstunden.
LIVLÆGEN ORIBASES.
Herre, det er fuldmånen; den har altid øvet en
sælsom virkning på dit sind.
KEJSER JULIAN.
Efter de gamles mening plejer deslige syner -
- Hvor blir dog Maximos af? Men hines
mening er ingenlunde at bygge på. Vi ser jo, de har faret
vild i så mangt og meget. Selv hvad de fortæller
om guderne tør vi ikke ubetinget tro. Ikke heller
om skyggerne og de magter for øvrigt, som råder
for menneskenes velfærd. Hvad véd vi om disse
magter? Vi véd intet, Oribases, - fraregnet deres
lunefuldhed og ubestandighed, for hvilke egenskaber
vi har temmelig sikkre vidnesbyrd.
Jeg skulde ønske, Maximos vilde komme. -
(hen for sig.)
Her? Det er jo ikke her, at det faretruende
uvejr trækker op. Det skulde jo være i de frygiske
egne -
LIVLÆGEN ORIBASES.
Hvilke egne, herre, - og hvilket uvejr?
KEJSER JULIAN.
O, intet - intet.
HÆRFØREREN NEVITA
(kommer fra højre side af sletten).
Nu, min kejser, er hæren sat i gang -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
