- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Sjette bind /
1

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Samfundets støtter. Skuespil i fire akter - Første akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

FØRSTE AKT.

(En rummelig havesal i KONSUL BERNICKS hus. I forgrunden til venstre
fører en dør ind til konsulens værelse; længere tilbage, på samme væg,
er en lignende dør. Midt på den modsatte væg er en større
indgangsdør. Væggen i baggrunden er næsten helt af spejlglas med en åben dør
ud til en bred havetrappe, hvorover er spændt et solsejl. Nedenfor
trappen ses en del af haven, der indhegnes af et gitter med en liden
indgangsport. Udenfor og langsmed gitteret løber en gade, der på den
modsatte side er bebygget med små lysmalte træhuse. Det er sommer
og varmt solskin. Enkelte mennesker går nu og da forbi henne i gaden;
man standser og samtaler; der handles i en på hjørnet liggende
krambod o. s. v.)

(Inde i havesalen sidder omkring et bord en forsamling af damer. Midt
for bordet sidder FRU BERNICK. Ved hendes venstre side sidder FRU
HOLT med DATTER; dernæst FRU RUMMEL og FRØKEN RUMMEL. Til højre
for FRU BERNICK sidder FRU LYNGE, FRØKEN BERNICK og DINA DORF. Alle
damerne er beskæftigede med håndarbejde. På bordet ligger store bunker
af halvfærdigt og tilklippet linned samt andre beklædningsgenstande.
Længere tilbage, ved et lidet bord, hvorpå to blomsterpotter og et glas
sukkervand, sidder ADJUNKT RØRLUND og forelæser af en bog i guldsnit,
dog således at kun enkelte ord bliver hørlige for tilskuerne. Ude i haven
løber OLAF BERNICK omkring og skyder tilmåls med en bue.)

(En liden stund efter kommer SKIBSBYGGER AUNE stilfærdigt ind gennem
døren til højre. Der indtræder nogen forstyrrelse i læsningen; FRU
BERNICK nikker til ham og peger mod døren til venstre. AUNE går sagte hen
og banker et par gange sagte og med mellemrum på konsulens dør.
FULDMÆGTIG KRAP, med hat i hånden og papirer under armen, kommer
ud fra værelset.)

FULDMÆGTIG KRAP.

Nå, er det Dem, som banker?


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:46:59 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/6/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free