- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Sjette bind /
7

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Samfundets støtter. Skuespil i fire akter - Første akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

menneskesamfund, hvor så mange går tilgrunde. Og sætter
De virkelig så megen pris på det liv, De hører
summe og bruse hist udenfor? Se bare ned på
gaden. Der går menneskene i solheden og sveder
og tumler med sine små anliggender. Nej, da har
vi det sandeligen bedre, vi, som sidder svalt
herinde og vender ryggen til den kant, hvorfra
forstyrrelsen kommer.

FRØKEN BERNICK.

Ja, Gud, De har visst så fuldkommen ret -

ADJUNKT RØRLUND.

Og i et hus, som dette, - i et godt og rent
hjem, hvor familjelivet kommer tilsyne i sin
smukkeste skikkelse, - hvor fred og endrægtighed hersker
- - (til FRU BERNICK.) Hvad lytter De efter, frue?

FRU BERNICK
(vendt mod den forreste dør til venstre).

Hvor højrøstede de blir derinde.

ADJUNKT RØRLUND.

Er der noget særdeles påfærde?

FRU BERNICK.

Jeg véd ikke. Jeg hører, der er nogen inde
hos min mand.

(HILMAR TØNNESEN, med cigar i munden, kommer ind ad døren til højre,
men standser ved synet af de mange damer.)

HILMAR TØNNESEN.

Å, om forladelse -

(vil trække sig tilbage.)

FRU BERNICK.

Nej, Hilmar, kom kun nærmere; du forstyrrer
ikke. Var det noget du vilde?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:46:59 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/6/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free