- Project Runeberg -  Henrik Ibsens samlede værker / Sjette bind /
31

(1898-1902) [MARC] [MARC] Author: Henrik Ibsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Samfundets støtter. Skuespil i fire akter - Første akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ADJUNKT RØRLUND.

Hm -

KØBMAND VIGELAND.

Nægtes kan det ikke, at forsynet ligesom har
lagt terrænet tilrette for en sidebane.

ADJUNKT RØRLUND.

Siger De virkelig det, herr Vigeland?

KONSUL BERNICK.

Ja, jeg må tilstå, at jeg også betragter det som
en styrelse, at jeg ivåres rejste opover i forretninger,
og så tilfældigvis kom ind i et dalføre, hvor jeg ikke
tidligere havde været. Det slog mig som et lyn, at
her måtte vi kunne lægge en sidebane ned til os.
Jeg har ladet en ingeniør befare strøget; her har
jeg de foreløbige beregninger og overslag; der er
ingenting ivejen.

FRU BERNICK
(fremdeles, tilligemed de øvrige damer, i havedøren).

Men, kære Karsten, at du har holdt alt dette
skjult for os.

KONSUL BERNICK.

Å, min gode Betty, I vilde jo dog ikke kunnet
fatte den egentlige sammenhæng. Jeg har forresten
ikke talt om det til noget levende menneske før
idag. Men nu er det afgørende øjeblik kommet; nu
skal her virkes åbenlyst og af al kraft. Ja, om jeg
så skal sætte hele min tilværelse ind på den sag,
så skal jeg drive den igennem.

GROSSERER RUMMEL.

Vi med, Bernick; det kan du stole på.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:46:59 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ibsen/6/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free