Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Samfundets støtter. Skuespil i fire akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
FRU BERNICK.
Hvad véd jeg?
HILMAR TØNNESEN.
At skandalen er i fuld gang? Uf!
KONSUL BERNICK.
Hvad skal det sige?
HILMAR TØNNESEN
(kommer indenfor).
Jo, de to amerikanske går omkring i gaderne
og viser sig i selskab med Dina Dorf.
FRU BERNICK
(følger efter).
Men, Hilmar, kan det være muligt -?
HILMAR TØNNESEN.
Jo, desværre, det er fuld sandhed. Lona var
endog så taktløs at råbe efter mig; men jeg lod
naturligvis som jeg ikke hørte det.
KONSUL BERNICK.
Og det er vel ikke gåt ubemærket for sig.
HILMAR TØNNESEN.
Nej, det kan du nok vide. Folk stod stille og
så efter dem. Det lod til at være gåt som en
løbeild over byen, - omtrent som en brand på de
vestlige prærier. I alle huse stod der mennesker ved
vinduerne og vented på, at toget skulde komme
forbi; hoved ved hoved bag gardinerne - uf! Ja,
du må undskylde, Betty; jeg siger uf; for dette gør
mig nervøs; - skal det vare ved, så blir jeg nødt
til at tænke på at foretage en længere rejse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>