Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Samfundets støtter. Skuespil i fire akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
FRU BERNICK
(bekymret).
Der kan du se, Karsten -
HILMAR TØNNESEN.
Ja, jeg har ialfald havt en søvnløs nat for den
persons skyld. Og så går han endda omkring i
gaderne med et ansigt, som om ingenting var ivejen
med ham. Hvorfor blev han ikke borte med engang?
Det er da også utåleligt, hvor enkelte mennesker
kan være sejglivet.
FRU BERNICK.
Gud, Hilmar, hvad er det du siger?
HILMAR TØNNESEN.
Å, jeg siger ingenting. Men der slipper han
helskindet fra jernbaneulykker og fra overfald af
kaliforniske bjørne og af Sortefod-Indianere; ikke
skalperet engang -. Uf, der har vi dem.
KONSUL BERNICK
(ser opad gaden).
Olaf er også med!
HILMAR TØNNESEN.
Ja naturligvis; de vil da minde folk om, at de
hører til byens første familje. Se, se, der kommer
alle dagdriverne ud fra apotheket og glor efter dem
og gør sine anmærkninger. Dette er virkelig ikke
for mine nerver; hvorledes en mand under slige
omstændigheder skal kunne holde ideens fane højt,
det -
KONSUL BERNICK.
De styrer lige hid. Hør nu, Betty, det er mit
bestemte ønske, at du viser dem al mulig venlighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
