Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Samfundets støtter. Skuespil i fire akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
FRØKEN HESSEL.
Nå, det skal du få lov til, stakker. Men idag
er I nok ganske alene?
FRU BERNICK.
Ja, idag er vi alene.
FRØKEN HESSEL.
Ja, vi mødte såmæn et par af de moralske oppe
på torvet; de lod til at have svært travlt. Men vi
har jo sletikke fåt snakke ordentligt sammen endnu;
igår var jo disse tre banebryderne her, og så havde
vi denne pastoren -
HILMAR TØNNESEN.
Adjunkten.
FRØKEN HESSEL.
Jeg kalder ham pastoren. Men hvad synes I
nu om mit værk i disse femten år? Er han ikke
bleven en stout gut? Hvem skulde kende igen
galningen, som løb hjemmefra?
HILMAR TØNNESEN.
Hm -!
JOHAN TØNNESEN.
Å, Lona, brout nu ikke formeget.
FRØKEN HESSEL.
Jo, det er jeg rigtignok kry af. Herregud, det
er jo det eneste, jeg har udrettet her i verden; men
det gir mig da et slags ret til at være til. Ja,
Johan, når jeg tænker på, hvorledes vi to begyndte
derover med vore fire bare næver -
HILMAR TØNNESEN.
Hænder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
