Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Samfundets støtter. Skuespil i fire akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
JOHAN TØNNESEN.
Hm -, ja visst, ja visst, jeg kender nok min
gamle ven Karstens strænge grundsætninger. - Men
dette er jo -! Nå. Jeg talte nylig med ham. Jeg
synes, at han har forandret sig adskilligt.
FRØKEN BERNICK.
Hvor kan du sige det? Karsten har da altid
været en udmærket mand.
JOHAN TØNNESEN.
Ja, det var just ikke således ment; men lad
gå. - Hm; nu skønner jeg altså, hvad lys du har
set mig i; det er den forlornes hjemkomst, du har
gåt og ventet på.
FRØKEN BERNICK.
Hør, Johan, jeg vil sige dig, hvad lys jeg har
set dig i. (peger ned i haven.) Ser du hende, som leger
dernede i græsset med Olaf? Det er Dina. Erindrer
du det forvirrede brev, du skrev mig til, da du
rejste? Du skrev, at jeg skulde tro på dig. Jeg
har troet på dig, Johan. Alt det onde, som her
bagefter gik rygter om, må være sket i forvildelse,
uden tanke, uden overlæg -
JOHAN TØNNESEN.
Hvad mener du?
FRØKEN BERNICK.
O, du forstår mig jo nok; - ikke et ord mere
om det. Men bort måtte du jo, begynde forfra -
et nyt liv. Ser du, Johan, jeg har været din
stedfortræder herhjemme, jeg, din gamle legekammerat.
De pligter, du ikke husked på at varetage her, eller
ikke kunde varetage, dem har jeg varetaget for dig.
Jeg siger dig dette, for at du ikke skal have også
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
