Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Samfundets støtter. Skuespil i fire akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Send 400 kroner til bespisning af de fattige. (vender
sig.) Lona! (nærmere.) Du er alene? Kommer ikke
Betty her?
FRØKEN HESSEL.
Nej. Skal jeg kanske hente hende?
KONSUL BERNICK.
Nej, nej, nej, lad være! O, Lona, du véd ikke,
hvor jeg har brændt efter at få tale åbent med dig,
- efter at få trygle om din tilgivelse.
FRØKEN HESSEL.
Hør nu, Karsten, lad os ikke blive sentimentale;
det klæder os ikke.
KONSUL BERNICK.
Du må høre mig, Lona. Jeg véd jo, hvorledes
jeg har skinnet imod mig nu, da du har erfaret
dette med Dinas moder. Men jeg sværger dig til,
det var kun en kortvarig forvildelse; jeg har virkelig,
sandt og oprigtigt, holdt af dig engang.
FRØKEN HESSEL.
Hvorfor tror du jeg er kommen herhjem?
KONSUL BERNICK.
Hvad du end har isinde, så bønfalder jeg dig
om, ikke at foretage noget, før jeg har retfærdiggjort
mig. Jeg kan det, Lona; jeg kan ialfald
undskylde mig.
FRØKEN HESSEL.
Nu er du ræd. - Du har engang holdt af mig,
siger du. Ja, det forsikred du mig tidt nok i dine
breve; og kanske det også var sandt - på en måde,
sålænge du leved derude i en stor og frigjort verden,
som gav dig mod til selv at tænke frit og stort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
