Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Samfundets støtter. Skuespil i fire akter - Anden akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dengang; jeg brød ikke med dig for nogen ny
tilbøjelighed. Det var for pengenes skyld ligefrem; jeg var
nødt til det; jeg måtte sikkre mig dem.
FRØKEN HESSEL.
Og det siger du mig lige i øjnene?
KONSUL BERNICK.
Ja, jeg gør. Hør mig, Lona -
FRØKEN HESSEL.
Og dog skrev du mig til, at en ubetvingelig
kærlighed til Betty havde grebet dig, påkaldte min
højmodighed, besvor mig for Bettys skyld at tie med
det, som havde været imellem os -
KONSUL BERNICK.
Jeg måtte det, siger jeg.
FRØKEN HESSEL.
Nu, ved den levende Gud, da angrer jeg ikke
på, at jeg dengang forløb mig, som jeg gjorde.
KONSUL BERNICK.
Lad mig koldt og rolig sige dig, hvorledes
stillingen var i de dage. Min moder stod, som du
husker, i spidsen for forretningen; men hun var
aldeles uden forretningssans. Jeg blev skyndsomt kaldt
hjem fra Paris; tiderne var kritiske; jeg skulde bringe
affærerne påfode. Hvad fandt jeg? Jeg fandt, hvad
der måtte holdes i den dybeste hemmelighed, et
sågodtsom ruineret hus. Ja, det var sågodtsom ruineret,
dette gamle ansete hus, der havde ståt i tre
generationer. Hvad havde jeg, sønnen, den eneste søn,
andet at gøre end at se mig om efter et
redningsmiddel?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
