Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Samfundets støtter. Skuespil i fire akter - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skjult, at vort hus havde vanskeligt for at opfylde
sine forpligtelser. Hvad var rimeligere end at
sladderhankene satte disse to rygter i forbindelse med
hinanden? Da hun blev her og leved i tarvelighed, så
påstod man, at han havde taget pengene med sig til
Amerika, og rygtet gjorde summen bestandig større
og større.
FRØKEN HESSEL.
Og du, Karsten - ?
KONSUL BERNICK.
Jeg greb dette rygte som en redningsplanke.
FRØKEN HESSEL.
Du bredte det videre ud?
KONSUL BERNICK.
Jeg modsagde det ikke. Fordringshaverne var
begyndt at gå os på livet; det galdt for mig om at
berolige dem; det kom an på, at man ikke fatted
mistanke til husets soliditet; et øjeblikkeligt uheld
havde rammet os; man måtte blot ikke trænge på;
blot give tid; enhver skulde få sit.
FRØKEN HESSEL.
Og enhver fik også sit?
KONSUL BERNICK.
Ja, Lona, dette rygte redded vort hus og gjorde
mig til den mand, jeg nu er.
FRØKEN HESSEL.
En løgn har altså gjort dig til den mand, du
nu er.
KONSUL BERNICK.
Hvem skaded det dengang? Det var Johans
forsæt aldrig at komme tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>