Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Samfundets støtter. Skuespil i fire akter - Tredje akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
JOHAN TØNNESEN.
Behold dine penge, men giv mig mit navn og
mit rygte igen.
KONSUL BERNICK.
Og ofre mit eget!
JOHAN TØNNESEN.
Det får du og dit samfund se at komme ud af.
Jeg må og skal og vil vinde Dina for mig. Derfor
rejser jeg endnu imorgen over med "Indian Girl" -
KONSUL BERNICK.
Med "Indian Girl"?
JOHAN TØNNESEN.
Ja. Kaptejnen har lovet at tage mig med. Jeg
rejser over, siger jeg; jeg sælger min farm og ordner
mine anliggender. Om to måneder er jeg her igen.
KONSUL BERNICK.
Og da vil du tale?
JOHAN TØNNESEN.
Da skal den skyldige tage skylden selv.
KONSUL BERNICK.
Glemmer du, at så må jeg også tage det på
mig, som jeg ikke er skyldig i?
JOHAN TØNNESEN.
Hvem var det, som for femten år siden drog
nytte af det skammelige rygte?
KONSUL BERNICK.
Du driver mig til fortvivlelse! Men hvis du
taler, så nægter jeg alt! Jeg siger, at det er et
komplot imod mig; en hævn; at du er kommen
herover for at presse penge af mig!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>