Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Samfundets støtter. Skuespil i fire akter - Fjerde akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
KONSUL BERNICK
(begynder alvorligt og langsomt).
Mine medborgere, - gennem Deres ordfører blev
det sagt, at vi iaften står foran begyndelsen til en
ny tid, - og det håber jeg skal blive tilfældet. Men
for at dette kan ske, må vi tilegne os sandheden, -
sandheden, som indtil iaften gennemgående og i alle
forholde, har været husvild i dette samfund.
(Overraskelse blandt de omstående.)
KONSUL BERNICK.
Jeg må da begynde med at vise tilbage de
lovord, som De, herr adjunkt, efter skik og brug
ved deslige anledninger, har overøst mig med. Jeg
fortjener dem ikke; thi jeg har indtil idag ikke været
nogen uegennyttig mand. Har jeg end ikke altid
efterstræbt pengefordel, så er jeg mig dog ialfald nu
bevidst, at et begær og en higen efter magt,
indflydelse, anseelse har været drivkraften i de fleste
af mine handlinger.
GROSSERER RUMMEL
(halvhøjt).
Hvad nu?
KONSUL BERNICK.
Lige overfor mine medborgere gør jeg mig ingen
bebrejdelse herfor; thi jeg tror endnu, at jeg tør
stille mig i første række blandt de dygtige her
hos os.
MANGE STEMMER.
Ja, ja, ja!
KONSUL BERNICK.
Men hvad jeg lægger mig selv til last er, at
jeg så ofte har været svag nok til at bøje ind på
krogveje, fordi jeg kendte og frygted vort samfunds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>